EN UNIK MULIGHED
Naturkorridoren er en unik mulighed. Uden at være planlagt som natur er der opstået en korridor, der rummer en helt særlig mulighed for hovedstadsområdet.Fra syd for Helsingør til Køge ligger dette sammenhængende areal, omtrent 1000 meter bredt og 70 km langt. Alene den del af transportkorridoren rummer et areal på ca. 7000 ha. Til sammenligning dækker Amager omtrent 9000 ha.
Den samlede reservation til transportkorridor er cirka 140 km lang. Vi fokuserer her på de 70 km.
Mange har talt for at ophæve reservationen til transport, og derefter lade alle de reserverede arealer indgå i den generelle udvikling omkring hovedstaden. En udvikling, der kan betyde, at dele af korridoren vil blive bebygget og den unikke mulighed for at skabe en naturkorridor vil gå tabt.
Vi foreslår derfor, at man ændrer den til en RESERVATION TIL NATUR.
SE LINK HER og få en forsmag af hvor unikt et område det kan blive. Er du nysgerrig, så ring til os og vi kommer og fortæller mere om dette projekt, og hvad man netop kan gøre i din kommune.